Der var engang et æble. Ingen vidste hvor det kom fra. Det var der bare. Og det var kendt af alle. Også børnene kendte det. Ja, der kunne ligefrem være status forbundet med at have det med i skole.
Så gik der mange år. Æblet gik i glemmebogen.
En ny tidsalder havde indfundet sig, og gamle traditioner stod for fald. Det var en usikker tid hvor udviklingen gik så stærkt, at man ikke vidste hvad der kunne hænde dagen efter. Og mange af de gamle æbletræer blev fældet, når nye folk kom til og ikke vidste hvad de skulle bruge æblerne til.
Men det var også en tid med muligheder for at andre, nye ting kunne ske.
Da skete det at æblet blev genopdaget. Og de lokale begyndte at huske og fortælle om det glemte æble.
Naturvejlederen begyndte at samle æblehistorier. Dem kunne man nemlig lære meget af.
De lærde, eksperterne, dukkede op, kikkede på det gamle æble og sagde: Næh! Sådan et må vi også have – i vores genbank. De havde aldrig set noget lignende.
10 podekviste blev til 10 små træer. De 2 skulle videnskaben have. Resten skulle tilbage til oprindelsen i Odstrup.
Og sådan gik det til at det gamle æble fik navnet ”Nonnetit fra Odstrup”.
Peter Løn Sørensen, Okt. 2008